Projektet handler om unge patienters overgang fra børneafdelinger til voksenafdelinger. Her får de færre konsultationer og mindre støtte. Den bratte overgang ofte resulterer i afbrydelse af behandlingen eller alvorlige komplikationer. CAT vil medvirke til at etablere bedre transitionsprocesser imellem afdelingerne.
Hver femte ung i programregionen lider af alvorlig eller kronisk sygdom. De unge patienter er afhængige af støtte fra deres forældre og sundhedsvæsenet. Når de fylder 18 år er de dog på egen hånd, fordi de automatisk overgår fra børne/unge afdelingen til voksenafdelingen, med færre konsultationer og mindre støtte. En brat overgang kan resultere i afbrydelse af behandlingen eller alvorlige komplikationer – i værste fald tidlig død. Afbrudt sundhedsbehandling er også et socioøkonomisk problem. Derfor er det afgørende at overgangen fra barn til voksen i sundhedsvæsenet får mere opmærksomhed.
CAT (Child to Adult Transitions) er et tværregionalt projekt som vil forbedre overgangen fra barn- til voksenbehandling og minimere risikoen for at patienterne ”tabes” i overgangsperioden. CAT udvikler og implementerer transitionsprogrammer på tværs af grænser baseret på forskning om unge patienters behov og erfaringer. Programmerne forbereder patienterne på deres transitionsproces via transitionsteams, workshops og digitale løsninger. CAT bygger på tværnationalt samarbejde, erfaringsudveksling og kapacitetsopbygning imellem hospitalerne. Dermed yder Danmark og Tyskland i fællesskab en stærk indsats for understøttelsen af unge patienter.
Støtteprogram: Interreg Deutschland Dänemark
Projektløbetid: 01.01.2023 - 31.12.2025
Projektbudget: 3.929.226 Euro
EU-støtte: 2.553.997 Euro
Projektpartnere:
Reumatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
Forskningsenheden i Staben, Sjællands Universitetshospital
Børne- og Ungeafdelingen, Slagelse Sygehus
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri (CAMHS), Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland, Slagelse
Trifork Public A/S, Aarhus
Lehrstuhl Gesundheit und Prävention, Institut für Psychologie, Universität Greifswald
Klinik für Kinder- und Jugendmedizin I, Universitätsklinikum Schleswig-Holstein, Kiel
Zentrum für Integrative Psychiatrie ZIP gGmbH, Lübeck & Kiel
Comprehensive Center for Inflammatory Medicine (CCIM), Universitätsklinikum Schleswig-Holstein, Kiel
Projektet er medfinanseriet af den Europæiske Union.